BMW har omsider rettet op på et af de største kritikpunkter ved mærkets elbiler i Danmark. Alle fabriksnye elektriske BMW-modeller, der leveres og indregistreres fra den 1. juli 2026, får nu fem års garanti eller op til 200.000 kilometer – alt efter hvad der kommer først.
Den nye garanti gælder både private kunder og erhvervskunder, når bilen købes gennem en autoriseret dansk BMW-forhandler.
BMW har været længe om det
Hidtil har købere af blandt andet BMW i4, i5, iX1 og den nye iX3 måttet nøjes med blot to års fabriksgaranti. Det har set stadig mere nærigt ud, efter at fem års garanti er blevet almindeligt blandt elbilmærkerne i Danmark. Semler-koncernen satte allerede i 2024 garantien på elbiler fra blandt andet Volkswagen, Skoda, Audi og Cupra op til fem år eller 150.000 kilometer. Siden er en stor del af markedet fulgt efter.
Artiklen fortsætter efter annoncen

