Reklamer i bilen er ikke længere begrænset til radioen eller navigationens forslag til tankstationer. BMW har nu valgt at bruge bilernes infotainmentskærme til at promovere Sonys kommende film Spider-Man: Brand New Day.
Når bilen startes, kan ejeren blive mødt af en reklamerude for filmen. Trykker man på den, vises en animeret sekvens, hvor Spider-Man svinger sig omkring en BMW iX3 ledsaget af musik. Kampagnen kører fra 27. juli til 10. august og rammer BMW-modeller med flere forskellige styresystemer i over 70 lande.
Kunderne er ikke imponerede
På blandt andet Reddit og X kritiserer BMW-ejere beslutningen. Utilfredsheden er næppe overraskende: Mange har betalt adskillige hundredtusinder kroner for deres bil og forventer ikke, at instrumentbrættet efterfølgende bliver omdannet til en reklameplads.
Artiklen fortsætter efter annoncen

