Galaxy Watch 4 anses af mange for et af de bedste smarture til Android. Men det mangler én meget vigtig funktion. Nemlig adgang til Google Assistant. Samsung og Google har stort set siden urets lancering lovet at det var på trapperne. Men nu ser det endelig ud til at der sker noget.
Tidspunktet er nok ikke tilfældigt, eftersom at Google I/O afholdes snart, hvor den officielle annoncering sagtens kunne finde sted. Samsung har dog taget forskud på glæderne og postet en video på sin spanske YouTube-side, hvor personen aktiverer Google Assistant med de velkendte ord “Hey Google”.
Foreløbigt har Samsungs Galaxy Watch 4-brugere måtte nøjes med Bixby, som dog ikke taler dansk eller integrerer med Googles økosystem i samme omfang.
Artiklen fortsætter efter annoncen


