Det har vel været noget nær det største kritikpunkt på Samsung Galaxy Watch 4, som ellers er blevet rost vidt og bredt. Nemlig fraværet af Google Assistant. Det på trods af at Googles styresystem til wearables, Wear OS, endda er udviklet i samarbejde med Samsung. Men, nu er der endelig godt nyt til de der ikke kan forene sig med Samsungs egen taleassistent, Bixby.
Samsung skriver i en pressemeddelelse at udrulningen nu er begyndt. Hele ni måneder efter at Galaxy Watch 4 udkom. Det sker mindre end en måned efter at det blev endeligt bekræftet. Glædeligt for os herhjemme, så er dansk ét af de 12 understøttede sprog, men hvornår den måtte blive tilgængelig er uvist.
Læs også: Apple, Google og Microsoft vil aflive kodeord
Artiklen fortsætter efter annoncen

