Stofa har stoppet for salget af deres tv-boks, i stedet satser de på apps. Fremover kan man købe enten en Apple TV boks eller en Chromecast med, når man køber Stofas tv-produkter.
– Den traditionelle tv-boks har svært ved at matche de moderne tv- og streaming-løsninger. Det er derfor, vi nu skifter strategi. Vi mener, at Apple og Google leverer de bedste og mest fremtidssikrede løsninger på markedet, siger Sune Holm, Senior Director i Norlys Digital.
Som et yderligere skridt på app-rejsen, har Stofa netop lanceret en ny app, der kan bruges på Android TV. Derudover arbejder selskabet også på at lancere andre apps målrettet andre smart-tv-platforme, blandt andet til Samsung tv, loves det.
Artiklen fortsætter efter annoncen

