Elektronik

iXOOST og Mercedes AMG i unikt højttalersamarbejde

Kulfiber, aluminium og firedobbelt udstødning. Det kunne være ingredienserne til en ny Mercedes AMG, men er en ny højtaler fra firmaet iXOOST.

Foto: iXOOST

Det italienske firma iXOOST har specialiseret sig i højtalere baseret på superbiler. En absolut niche, der kun bliver større når prisskiltet kommer frem. Deres seneste kreation i samarbejde med Mercedes AMG har nemlig en prislap på 225.000 kroner.

For det får du en højtaler, som har taget sin form efter Mercedes ikoniske AMG GT Black Series. Eller i hvert fald dens karakteristiske front.

Kroppen af højtaleren (monocoquen, for at blive i bilernes verden) er bygget udelukkende af kulfiber. Basrefleksportene på siden er lavet af originale AMG-udstødningsrør. Bag grillen udført i anodiseret aluminium, gemmer sig to basenheder og fire diskant/mellemtoner, som iXOOST lover giver optimal lyd 360 grader rundt om højtaleren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

Enhederne drives af en integreret digital forstærker på 250 watt, som får sine signaler via Bluetooth 4.5 eller kabeltilslutning. AirPlay er ikke på menuen. Højtaleren er ikke tænkt som værende transportabel. Den vejer nemlig 15 kilo og står placeret på en blok af solid aluminium.

Hvis du ikke er til Mercedes AMG, så kan du hos iXOOST finde kreationer baseret på Lamborghini, Pirelli-dæk eller sågar Abarth.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.