Underholdning

Ny PS5-model kommer i 2023: PS5 Slim?

PS5 Slim lækket på video

Ifølge et nyt rygte er der er en ny PlayStation-model på vej, som lander næste år. Modellen siges at få et eksternt diskdrev – er dette mon PS5 Slim?

Diskdrevet siges at kunne købes separat, eller som en samlet pakke med en PlayStation 5, hvor det kan tilsluttes konsollen via. USB-C. Den nye PS5-version får også en ekstra USB-C port på bagsiden, hvilket selvfølgelig er tiltænkt diskdrevet. Rygtet stammer fra Insider-gaming.

Selvom diskdrevet er eksternt, vil det ifølge kilden kunne fremstå som en integreret del af konsollen. Designet af diskdrevet må altså være i stil med PS5, sådan at det smelter sammen på æstetisk vis.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Såfremt rygtet er sandt, er det altså slut med at skelne mellem den “almindelige” PS5 med diskdrev og Digital Edition uden diskdrev.

MERE OM SAMME EMNE:

Det fremgår dog ikke af kilden, hvorvidt dette er en Slim-model eller ej. Ligeledes bliver PS5 Pro heller ikke nævnt, selvom der tidligere har været rygter om en lancering næste år.
PS5 Slim (eller hvad end udgaven kommer til at hedde) siges at lande på markedet omkring september 2023.


Læs også: Rygte: Google Nest Wifi Pro lanceres snart

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.