Elektronik

Nyt overvågningssystem fra TP-Link

Systemet med navnet Tapo C420S2 er batteridrevet, optager i 2K-opløsning og har intelligente notifikationer.

TP-Link har annonceret et nyt sæt overvågningskameraer, kaldet Tapo C420S2. Systemet er en konkurrent til eksempelvis Eufy og Google, der ligeledes tilbyder lignende løsninger.

Tapo C420S2 er først og fremmest batteridrevet. Det gør det naturligvis langt mere enkelt at placere kameraerne udendørs, hvor tilslutningen til strømudtag måske kan være en udfordring. TP-Link oplyser en batteritid på 180 dage (ved 10-20 registreringer dagligt). Kameraerne er IP65-certificerede, hvilket betyder de kan klare regn, sne og støv uden problemer.

Læs også: Anmeldelse: Google Nest Doorbell (batteri)

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kameraet optager i 2K-opløsning og har nattesyn (i farver) baseret på en starlight-sensor, der udnytter den smule lys, som måtte være tilstede. Kameraets kunstige intelligens kan se forskel på personer, dyr og køretøjer og notifikationsindstillingerne kan indstilles på baggrund heraf.

I den medfølgende hub kan der placeres et SD-kort på op til 256 GB, hvor optagelserne kan lagres. Der er derfor heller ingen krav om abonnement eller lignende, for at have Tapo C420S2 installeret. Det er dog muligt at tegne abonnement på Tapo Care, som giver udvidede muligheder og lagring i skyen.

MERE OM SAMME EMNE:

I den tilhørende app kan man skræmme indbrudstyve (eller familiemedlemmer) med det indbyggede LED-lys og højtaleren, som er indbygget. Der er også mikrofon, så du kan kommunikere med for eksempel et pakkebud.

Der er endnu ingen officiel dansk pris eller lanceringsdato.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.