Elbiler

Google gør det nemmere at finde ladestationer

Google Maps er blevet opdateret, så elbilsejere kan finde ladestationer med specifikke stik og høj ladeeffekt.

Ladestationer

Google Maps ligner efterhånden elbilisternes bedste bud på en kort-app. Google Maps er nemlig blevet væsentligt forbedret for elbilsejere på jagt efter ladestationer. Nu er det muligt både at søge efter både stiktype og ladeeffekt, fortæller Google i et blogindlæg.

Hidtil har man kunnet søge efter ladestationer. Men efter den nye opdatering kan man også vælge kun at få vist ladere med den stiktype, der passer til ens elbil. Og man kan vælge kun at søge efter ladere, der kan levere mere end 50 kW.

Begge funktioner er live nu på både Android og iOS, men kun i lande, hvor søgning efter ladere i forvejen er tilgængelig. Deriblandt heldigvis Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi har naturligvis testet de nye muligheder og umiddelbart ser de ud til at fungere upåklageligt. Ved visse ladestationer kan man også se, hvor mange stik, der er ledige, så man ikke risikerer at køre forgæves.

Tidligere i år introducerede Google Maps også muligheden for at vælge den mest strømbesparende rute.

MERE OM SAMME EMNE:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.