Google udsendte for et par dage siden januar-opdateringen til sine Pixel-telefoner. Den indeholdte primært fejlrettelser, men der sneg sig også en interessant nyhed ind. Nemlig understøttelse af Rumlig Lyd eller spatial audio som amerikanerne kalder det.
Funktionen tager surround-lydsporet fra eksempelvis din streamingtjeneste og gør lyden i dine hovedtelefoner mere omsluttende. Altså fornemmelsen af at du har højtalere hele vejen rundt om dig, ligesom et surround-setup med rigtige højtalere.
Understøttelsen er at finde på Pixel 6, Pixel 6 Pro, Pixel 7 og Pixel 7 Pro. De to sidstnævnte modeller er tilgængelige i Danmark, sammen med Pixel 6a, som dog er sprunget over i forbindelse med understøttelsen af Rumlig Lyd.
Artiklen fortsætter efter annoncen



