Underholdning

LG lancerer to lynhurtige OLED-gamingskærme

LG lancerer to lynhurtige OLED-gamingskærme
Foto: LG

LG er klar med to OLED-gamingskærme der byder på en opdateringsfrekvens på hele 240Hz og meget lav responstid.

Er man på udkig efter en high-end gaming skærm, så har LG to friske bud i UltraGear-serien. Her er der snak om 27GR95QE (27″) og 45GR95QE (45″). Skærmene blev fremvist for første gang på CES tidligere i år, men nu er LG klar med en nordisk lancering.

De to skærme skærme adskiller sig dog lidt fra hinanden, hvor 27″-udgaven har en QHD-opløsning (2560×1.440 pixels) og et fladt display, mens 45″-modellen er curved og har opløsning på 3.440×1.440p.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fælles for de to skærme er, at de begge har en opdateringsfrekvens på 240Hz, samt en meget lav responstid på blot 0,03 ms.

Takket være OLED-panelet får man høj kontrast, op til 1000 nits lysstyrke ved HDR-indhold og 98,5% dækning af DCI-P3-farverummet. Der er også understøttelse af Nvidia G-Sync og AMD FreeSync Premium.

Skærmene er desuden udstyret med 2x HDMI 2.1 porte og 1x DisplayPort 1.4.

Pris og lancering

Artiklen fortsætter efter annoncen

De to OLED-gamingskærme fra LG lander på markedet den 28. marts.

MERE OM SAMME EMNE:

LG 27GR95QE (27″) har en vejledende pris på 8.999 kroner, hvor 45-tommer modellen, LG 45GR95QEDKK, har et prisskilt på 14.199 kroner.

Læs også: iPhone 14 – nu i frisk gul farve

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.