Mens salget af smartphones går strygende, er salget af computere mildest talt styrtdykket. Det globale salg af computere er angiveligt faldet med 29-33 procent i årets første kvartal. Blandt de hårdest ramte er Apple, der har oplevet en nedgang på mere end 40 procent. Det fortæller analysevirksomhederne Canalys og IDC ifølge Engadget.
Historisk set har Apples Mac-computere ellers altid klaret sig uden de store udsving. Ved den seneste fremlæggelse af kvartalregnskab kunne Tim Cook endda fortælle, at salget af Mac-computere var steget med 25 procent.
Men generelt ser ingen af de store computerproducenter ud til at have formået at undslippe nedturen.
Artiklen fortsætter efter annoncen

