Her en en elbil, der altid får dig hurtigst over efter rødt lys. Den kroatisk byggede Rimac Nevera kan accelerere fra 0 til 100 km/t på under to sekunder – og rammer 200 km/t på bare 4,42 sekunder. Det er væsentligt hurtigere end Tesla Model S Plaid, der skal bruge henholdsvis 2,1 og 6,1 sekunder på at opnå samme hastighed.
Monsteret har hele 1.914 heste i stalden og leverer et moment på 2.339 Nm. For nyligt tog producenten bilen med på testbanen i Papenburg, Tyskland, hvor den slog 23 fart- og bremserekorder på en enkelt dag.
Helt konkret tog det Rimac Nevera enten 1,81 eller 1,82 sekunder, at accelerere fra 0-100, alt efter hvilket af de to målesystemer, man spørger. På bare 8,85 sekunder havde bilen accelereret fra 0-200 km/t OG bremset helt ned igen.
Artiklen fortsætter efter annoncen

