×
Teknologi

Adobe-værktøj kan afsløre om et billede er manipuleret

Med værktøjet About Face bliver det nemmere at afsløre, om et billede af et ansigt er blevet manipuleret.

Hvert år lader Adobe sine programmører lave sjove eksperimenter, der vises frem under firmaets årlige MAX-konference. De såkaldte ”sneaks”-eksperimenter ender ofte som integrerede funktioner i Adobes produkter. En an årets mest interessante sneaks er en funktion, der kaldes for About Face, der kan afsløre, om der er blevet manipuleret med billeder af ansigter.

Det er ikke nogen nyhed, at det er temmelig nemt at manipulere med billeder – og med programmer som Photoshop har Adobe selv en ret stor rolle i det faktum. About Face skal rette op på problemet ved at afsløre manipulationer.

Ifølge demonstrationen er værktøjet meget nemt at bruge; hent et billede ind i programmet, så vurderer About Face sandsynligheden for, at billedet er blevet ændret digitalt. Værktøjet bygger sin vurdering ved at kigge på de enkelte pixels fremfor det komplette billede. Derfor kan værktøjet også fortælle hvilke dele af billedet, der er manipuleret.

Værktøjet kan endda forsøge at omgøre manipulationerne, så billedet fremstår i sin originale form. Noget der lykkedes ret godt under demoen (se videoen nedenfor). 

I betragtning af den stigende bekymring for falske nyheder og deepfakes, er det ikke usandsynligt, at et værktøj som About Face en dag kunne blive standardfunktion i grafiske programmer. Se Adobes præsentation af værktøjet herunder – eller læs mere om det på Adobes blogindlæg om årets sneaks.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.