Det er et meget alvorligt indgreb i borgernes frihedsrettigheder, hvis Statens Serum Institut (SSI) får grønt lys til at indhente informationer om alle danskeres færden med brug af lokationsdata fra teleselskabernes mobilmaster.
Det mener de it-professionelles fagforening Prosa, der efterlyser tydelige retningslinjer for brugen af teledata og afkræver klare svar på, hvordan SSI vil behandle de data, der efterspørges.
– Vi skal selvfølgelig gøre, hvad vi kan, for at forhindre coronasmittens spredning. Men vi behøver ikke at tilsidesætte alt for mange af vores grundlæggende rettigheder som borgere i et frit og demokratisk land, siger Prosas formand Niels Bertelsen i en pressemeddelelse.
Artiklen fortsætter efter annoncen

