De længe ventede AirTags kommer “snart” og de vil kunne købes i to forskellige størrelser. Det hævder den troværdige lækker L0vetodream i et kryptisk tweet, der siden er blevet uddybet. I det oprindelige tweet nævner han to størrelser og ordet snart. I det uddybende tweet skriver han “tag TAG”. Altså igen to størrelser.
Hans tweets stemmer overens med andre nyere rygter, der hævder, at AirTags allerede vil blive præsenteret til november. Muligvis sammen med nye Mac-computere med Apple-processorer.
Rygterne hævder også, at AirPods Studio hovedtelefonerne skulle have været vist frem til november, men at Apple oplever produktionsvanskeligheder, der kan rykke lanceringen ud i fremtiden.
Artiklen fortsætter efter annoncen


