Elbiler mister markant rækkevidde, når frosten bider. I flere uafhængige vintertests har nye elbiler tabt op mod 46 procent af rækkevidden i hård kulde. Men nu hævder kinesiske forskere, at de har taget et afgørende skridt mod at knække koden.
Et nyt aluminiumsbaseret lithium-ion-batteri skal kunne levere høj effektivitet selv i ekstrem frost – og i en konkret vintertest bevarede det over 92 procent af sin afladningseffektivitet ved minus 25 grader.
Testet i serieproduceret elbil
Det er forskere fra Shenzhen Institute of Advanced Technology under det kinesiske videnskabsakademi, der står bag teknologien. Batteriet er ikke kun testet i et laboratorium, men monteret i en serieproduceret, fuldelektrisk model fra en større kinesisk elbilproducent. Det skriver IT-Home.
Artiklen fortsætter efter annoncen

