Elbiler

Kun én elbil klarede vintertest uden ladestop

25 elbiler i motorvejsrejse fra München til Berlin ved 0 grader. Resultatet? Kun én bil nåede frem uden at skulle lade op.

vintertest

Elbiler og lange motorvejsture i vinterkulde? Det er en barsk kombination, og tyske ADAC har i deres vintertest vurderet, hvilke elbiler der klarer sig bedst, når temperaturen rammer frysepunktet. Ud af 25 elbiler var der kun én, der klarede hele turen fra München til Berlin uden at stoppe for at lade op: Mercedes-Benz EQS.

“Mercedes EQS skiller sig ud med en testet rækkevidde på 600 kilometer – og den laveste energiforbrug af alle. Det er ikke kun batteristørrelsen, men også effektiv aerodynamik og temperaturstyring, der gør forskellen,“ lyder det fra ADAC’s testhold.

Kravet til de biler, der blev taget med i testen, var, at de skulle have en WLTP-rækkevidde på mindst 500 kilometer. De fleste måtte en tur forbi ladestanderen – nogle endda op til tre gange.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Testen blev udført i et laboratorium, hvor ADAC simulerede en reel køretur på motorvejen A9, komplet med bakker, nedkørsler og realistisk trafik. Hastigheden blev sat til 130 km/t, hvor det var muligt, og gennemsnitshastigheden endte på 111 km/t. Den samlede køretid var fem timer og 15 minutter.

Flere biler overraskede negativt med et energiforbrug op til dobbelt så højt end opgivet af producenterne, hvilket resulterede i markant kortere rækkevidde. Især MG4, Volvo EC40 og Ford Capri skuffede, mens Nio ET5, Porsche Taycan og Mercedes-Benz EQS holdt sig tættest på producenternes løfter.

Porsche er hurtigst ved lynladeren

MERE OM SAMME EMNE:

Den tyske vintertest viser, at rækkevidde alene ikke er nok – også hurtigladning spiller en afgørende rolle. ADAC har tilføjet en kolonne med data om, hvor mange kilometer der kunne lades på bilen ved 20 minutters stop ved en lynlader. Her kommer Porsche Taycan med sin 800 volt arkitektur ind på en klar førsteplads.

Læs hele testen hos ADAC. Herunder tabellen med resultaterne fra de 25 testede modeller. Husk at der kan sorteres i tabellen ved at klikke på de enkelte kolonne-overskrifter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.