Et nyt studie fra amerikanske Insurance Insitute for Highway Safety (IIHS) slår det fast: Assistance-funktionerne i bilen er ikke sikre. Overhovedet. Bilerne kan ikke blive i vejbanen, de snydes af sving, skygger og bakker – og de overser parkerede biler. Organisationen testede fem bilmodeller med prominente selvkørende features og de faldt igennem alle fem. Bilerne blev testet både på bane og på rigtige vejstrækninger.
Niveau 2 assistance
IIHS har bedømt den såkaldte Niveau 2 Assistance, nærmere bestemt adaptiv fartpilot (ACC) og vognbaneassistent (Active Lane Keeping). Under testen af sidstnævnte fokuserede testerne på kurver og bakker. Bilerne blev hver kørt seks gange på tre forskellige vejstrækninger og af de fem biler var det kun Teslas Model 3 der formåede at holde sig inden for de striber, der markerede vejbanen, i alle 18 test. Teslas Model S var tæt på, men havde problemer med en bestemt kurve, hvor bilen konsekvent overstyrede. En enkelt af bilerne – BMW’s 5-Serie – klarede kun udfordringen tre af de 18 gange.
På åben vej klarede Model 3 sig også bedst, men var dog ikke fejlfri, som den var på banen.
Artiklen fortsætter efter annoncen


