×
Netflix

Analyse: Netflix i Danmark er dyrt og har dårligt udvalg

Danmark er et af de absolut værste lande at være Netflix-abonnent i. Vi betaler et dyrt abonnement og har færre titler at vælge mellem.

Det er ikke specielt sjovt at være Netflix-abonnent i Danmark. Vi må betale det næstdyreste abonnenent i verden, kun overgået af Schweizerne. Samtidig har vi adgang til et meget lille udbud af film og serier sammenlignet med andre lande. Det viser en ny analyse fra det britiske firma Comparitech.

Analysen konkluderer simpelthen, at Danmark er det næstværste land at være Netflix-kunde i – kun overgået af Iran. Der er 3.525 film og serier på hylderne i butikken og det betyder, at vi betaler knapt tre øre per titel med et standardabonnement. Det er dobbelt så meget som i Columbia – og generelt betaler vi danskere omkring 50 procent mere i abonnementpris end den gennemsnitlige Netflix-abonnent.

Her er Comparitechs oversigt over de 10 mindst omkostningseffektive lande. Tabellen nedenfor er oversigten for standardabonnementet, men Danmark indtager en lidet flatterende andenplads ligegyldigt hvilket af de tre typer af abonnement, der måles på.

Netflix
Klik for at større udgave (foto: Comparitech).

Generelt konkluderer analysen, at vestlige lande må betale mest for Netflix – i særdeleshed de billigste abonnementer er dyrere i vestlige lande, mens forskellene udjævnes lidt i de dyrere abonnementer.

De absolut bedste vilkår har Columbia på tværs af alle abonnementstyper. 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.