Sonos Sub 4 er den nyeste trådløse subwoofer fra Sonos, designet til at forbedre lydoplevelsen i dit Sonos-system ved at levere dyb og dynamisk bas. Med et opdateret design og forbedret teknologi bygger Sub 4 videre på sine forgængere, men ændringerne er relativt beskedne.
Sub 4 har et ikonisk design med to specialudviklede woofere, der er placeret overfor hinanden for at eliminere vibrationer og forvrængning. En væsentlig visuel opdatering, i forhold till tidligere generationer, er overgangen fra en højglans- til en mat finish. Det reducerer synlige fingeraftryk og giver et mere diskret udseende, der matcher andre Sonos-enheder. Sub 4 er også lettere end sin forgænger, hvilket sandsynligvis skyldes ændringer i kabinetmaterialerne.
I forhold til forgængerne er Sub 4 udstyret med en kraftigere processor og øget hukommelse. Den understøtter også Wi-Fi 6 for mere stabil trådløs forbindelse. Det skal sikre bedre kommunikation med andre komponenter i dit Sonos-system og sikre, at enheden kan modtage softwareopdateringer i mange år fremover.
Artiklen fortsætter efter annoncen




