OnePlus er klar med tredje inkarnation af topmodellen i Nord-serien, nemlig OnePlus Nord 2T. Som bekendt hører Nord-serien hjemme på midterste hylde, under topmodellerne på øverste hylde. Tanken er at skrælle alt det fordyrende væk, så telefonen bliver billig(ere), men samtidig lave en telefon, der har de væsentlige features fra topmodellerne.
I tilfældet Nord 2T har OnePlus valgt at fokusere på hurtigere opladning og – naturligvis – forbedringer af kameraet. Den har også fået en ny processor. Men ærligt; det er ikke store forbedringer i forhold til sidste års Nord 2, som jeg da også skamroste. Det gør dog ikke 2T til en ringere telefon. Slet ikke. Den har bare ikke så meget nyt at byde på, hvis du har Nord 2 i forvejen.
Ligner forgængeren
Det er faktisk svært at se forskel, med mindre man vender telefonen om, så kameraet afsløres. Skærmen er med sine 6,43 tommer nøjagtig samme størrelse. Den deler også opløsning (1080p) og opdateringsfrekvens (90Hz) med forgængeren.
Artiklen fortsætter efter annoncen








