Apple har for ganske nyligt udsendt den seneste betaudgave af iOS 14.5 og MacRumours har opdaget en funktion, der ikke er annonceret. Nemlig muligheden for at definere en specifik musiktjeneste, eksempelvis Spotify, som Siri skal bruge, når man beder den om at spille musik.
Det lyder måske ikke som det største nyhed af alle, men Siri har hidtil været bundet til Apples egen musiktjeneste Apple Music (eller lageret på telefonen) , med mindre man specifikt bad den om at spille fra en anden tjeneste. I bedste Apples “indhegnede have”-stil.
Med iOS 14.5 bliver man mødt med muligheden for at vælge en musiktjeneste, første gang Siri sættes til at spille musik. Herefter huskes indstillingen, så tjenesten fremover bliver primær.
Artiklen fortsætter efter annoncen

