×
TeknologiTophistorie

Apple bekræfter at iPhone 15 får USB-C

iPhone 14-serien er den sidste, der har Lightning ombord. Når iPhone 15 lander næste efterår, er det skiftet ud med et USB-C stik. Det bekræftede Apples vicepræsident for marketing, Greg Joswiak, i et interview med Wall Street Jourrnal.

Han fortæller i interviewet, at beslutningen er truffet på grundlag af den nye EU-lov, der blev vedtaget i starten af oktober. EU kræver kræver, at al mindre forbrugerelektronik skal have en fælles ladestandard, nemlig USB-C.

Det er dog ikke med Apples gode vilje, at Lightning nu lægges på hylden. Ifølge Joswiak er Apples overbevisning, at virksomheden fandt en balance ved at bruge en type kabel, som du kan afbryde fra selve opladeren, hvilket betyder, at den ene ende kan have Lightning, og den anden kan have den slags stik, der er mest bekvemt for brugeren, såsom USB-C eller USB-A.

Han bemærkede, at på trods af, at EU har gode intentioner, er det en vanskelig ting at regulere. Især peger han på, at EU-lovgiverne engang forsøgte at standardisere på det nu forældede mikro-USB-stik.

I sidste ende bekræftede Joswiak dog, at Apple simpelthen bliver nødt til at overholde EU’s nye fælles opladerforordning omkring USB-C.

iPhone 15 serien forventes præsenteret i september næste år. Et år inden EU’s krav træder i kraft. Interviewet kan ses herunder.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.