Elbiler

Apple hyrer Teslas tidigere Autopilot-direktør

En af arkitekterne bag Teslas selvkørende software slutter sig til de fire øvrige ex-Teslaer på Apples Project Titan.

Apple Car
En konceptkunstners ide om, hvordan Apples bil kunne se ud.

Der er meget stille omkring Apples bilprojekt. der går under navnet Project Titan, men Bloomberg kan nu fortælle, at Teslas tidligere direktør for Autopilot-softwaren fremover hæver sin hyre fra Apple. Christopher “CJ” Moore skal angiveligt arbejde på softwaren, der skal gøre Apple-bilen selvkørende.

Altså, hvis det er en bil, Apple arbejder på. Der går nemlig også rygter om, at det Apple “blot” vil lave en grundlæggende softwaresystem, som andre bilproducenter kan licensere.

Moore var kontroversiel under sin ansættelse hos Tesla, da han offentligt undsagde sin chef og kaldte Musks positive udtalelser om selvkørende Teslaer for “stærkt overdrevne”. Musk sagde så sent som i januar, at han var “sikker på, at bilen vil være i stand til at køre sig selv mere pålideligt end med et menneske bag rattet i år”.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sådan er det som bekendt ikke gået. Moore pointerede dengang at Tesla fortsat kun er på Niveau 2 ud af 5 i forhold til selvkørende egenskaber – Niveau 5 er fuldt selvkørende. Det kan du læse meget mere om i denne artikel: Selvkørende biler – hvornår kommer de og hvordan virker de?

MERE OM SAMME EMNE:

Moore er langt fra den første tidligere Tesla-medarbejder, der får løncheck fra Apple nu. Moores chef er eksempelvis Stuart Bowers, der var vicedirektør får ingeniørgruppen hos Tesla. Apple har også hentet designeren Andrew Kim fra Tesla, sammen med Teslas ekspert på drivlinjer, Michael Schwekutsch, og vicedirektør Steve MacManus for bilinteriør/eksteriøringeniør.

Ud over “Tesla-gruppen” ved man, at Kevin Lynch (tidligere Adobe og Apple Watch) samt Ulrich Kranz, der hjalp BMW med elbilerne i3 og i8, er hyret til Project Titan.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.