×
Gadgets

Apple lancerer ny Mac Pro

San José, CA: Apple har netop lanceret en helt utroligt dyr arbejdshest til professionelle: Den nye iMac Pro – og i øvrigt også en ny skærm.

Ekstremt opgradérbar

Den nye Mac Pro gør det, Apples forrige generation af Pro ikke var god til – den er ekstremt opgradérbar. Stort set alt er moduler, der kan skiftes efterhånden som du får brug for flere kræfter. For eksempel kan den opgraderes helt op til 1,5TB RAM. Ja, du læste rigtigt. 1,5. Terrabyte. RAM. Der er også plads til otte PCI-E indstikskort, ligesom der er 2 Thunderbolt 3 porte og to USB A porte – der fylder i den ene PCI-E kortplads.

56 teraflops

Der er plads til hele fire Radeon Pro Vega 2 kort i den nye Pro, hvilket tilsammen giver en fuldstændigt vanvittig grafisk ydelse. Tilsammen leverer de fire kort hele 56 Teraflops. Hvis du er redigeringstekninger, vil du altså kunne redigere selv det tungeste indhold i 8K.

Den nye Pro kan, med den vildeste konfiguration, afspille hele 3 8K streams – eller 12 4K streams.

…Og så har den hjul

Hvis det hele ikke var nok, så kan du faktisk sætte hjul på den nye Pro, så den kan skubbes rundt på kontorgulvet.

32″ Pro skærm

Sammen med den nye Pro lancerer Apple også en 32″ Pro skærm i hele 6K. Den har antirefleks overfladebehandling – og du kan vælge en mat udgave også, hvis du foretrækker det – Apple hævder selv at deres NANO overflade leverer den samme farvekvalitet – men altså på en mat skærm. Lysstyrken er hele 1600 NITS og en 1.000.000:1 kontrast. Apple siger selv at den nye skærm er væsentlig bedre end HDR – derfor kalder de den Pro Display XDR.

Apple i Danmark fortæller, at der endnu ikke er danske priser på Mac Pro eller Pro Display XDR. Men de amerikanske priser er 4.999$ for Pro Display XDR og 5.999$ for Mac Pro i basis konfigurationen.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.