AirPods Max har levet et lidt kedeligt liv siden lanceringen for efterhånden fem år siden. Den eneste opdatering var knap en opdatering – der kom USB-C stik sidste år. Ellers har der ingen ændringer været i de største hovedtelefoner fra Apple siden de gjorde deres debut. Der har været rygter om en opgradering, men senest har Mark Gurman, måske den fineste Apple-hvisker i verden, sagt at der ikke kommer en reel opdatering.
Men nu sker der så alligevel lidt. For i næste måned får AirPods Max nemlig understøttelse af tabsfri lyd og lav latenstid med en ny softwareopdatering. Opdateringen gør det muligt at opleve høj lydkvalitet via et medfølgende USB-C-kabel på tværs af musik, film og spil. Musikere kan desuden drage fordel af forbedringer til musikproduktion, herunder bedre ydeevne ved sangskrivning, rytmeproduktion og mixning.
Opdateringen introducerer understøttelse af tabsfri lyd i op til 24-bit/48 kHz. Det sikrer, at lydkvaliteten bevares tæt på det originale studieoptagelse, hvilket giver en mere præcis gengivelse af musikken.
Artiklen fortsætter efter annoncen

