Underholdning

Apple TV+ fejrer det nye år med gratis adgang til alle

Gør klar til at finde tæpperne frem, lav en stor kop kaffe, og nyd starten på det nye år med Apple TV+ helt gratis.

Apple TV+
Fra serien 'Silo'.

Hvad er bedre end at kickstarte 2025 med en hyggelig binge-session i sofaen? Fra fredag den 3. januar til og med søndag den 5. januar åbner Apple TV+ op for hele sit bibliotek – helt gratis. Så uanset om du er til spændende serier, actionfyldte film eller familiefavoritter, har du tre dage til at fordybe dig i Apple TV’s anmelderroste univers. Alt, du behøver, er et Apple ID for at komme i gang.

Med gratis adgang til Apple TV+ kan du streame hele weekenden og udforske serier som “Ted Lasso”, “Bad Sisters” og den mystiske “Severance”, som alle har taget verden med storm. Eller måske frister de nye sæsoner af “Shrinking” og “Silo”?

Hvis du er science fiction-fan, kan du kaste dig over hits som “Foundation” og “For All Mankind”, mens actionelskere kan nyde film som “Wolfs” og “The Instigators”. Og skal der hygges med familien, er film som “Fly Me to the Moon” og “The Family Plan” perfekte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udvalget på Apple TV+ er ikke så stort som hos eksempelvis Netflix. Til gengæld er kvaliteten af både film og serier generelt højere. Det er i hvert fald denne skribents holdning, men det kan du jo selv bedømme i weekenden.

Du kan eventuelt lade dig inspirere til, hvad du skal se i weekenden på Apples hjemmeside.

MERE OM SAMME EMNE:

Apple TV+ er tilgængeligt på stort set alle enheder – fra iPhone og iPad til smart-tv’er, spilkonsoller og computere.

Apple håber naturligvis på, at mange blive hængende, når weekenden er overstået. Et abonnement på tjenesten koster fra 79 kroner om måneden efter en syv dages gratis prøveperiode.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.