Ridley Scotts stort opsatte film om den franske kejser Napoleon Bonaparte, får premiere på Apple TV+ til marts.
Det er knap så overraskende, da Apples eget filmselskab har produceret filmen sammen med Ridley Scotts, Scott Free Productions. Det er derfor helt ventet, at det er hos Apple TV+ at vi kan streame filmen med Joaquin Phoenix i titelrollen. Nu har vi blot fået sat dato på premieren.
Apple beskriver historien således i sin pressemeddelelse; “Napoleon har Joaquin Phoenix i hovedrollen som den franske kejser og militære leder. Filmen er et originalt og personligt kig på Napoleon Bonapartes oprindelse og hans hurtige, hensynsløse opstigning til kejser, set gennem historien af hans afhængighedsskabende og ofte urolige forhold til sin hustru og store kærlighed, Josephine, spillet af Vanessa Kirby. Filmen fanger Napoleons berømte slag, enorme ambitioner og imponerende strategiske sind som en ekstraordinær militær leder og krigsvisionær.”
Artiklen fortsætter efter annoncen

