Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød: Zenfone 5 fra ASUS er en nærmest skamløs kopi af iPhone X. Kanterne er kurvet metal, kameraet på bagsiden har samme position og så har Zenfone det ikoniske hak i toppen af skærmen.
Til gengæld er den billigere end “originalen” – den forventes af komme til koste omkring 5.000 kroner, altså halvdelen af X’eren – og så kører den naturligvis Android og ikke iOS. Og ASUS er ikke de eneste, der har stjålet designet ladet sig inspirere af iPhone X – også Huawei har haft et øje rettet mod Cupertino, da designede deres kommende P20, der lanceres i Paris sidst på måneden.
6,2-tommers skærm
Zenfone 5 kommer i to versioner, nemlig 5 og 5Z, hvoraf den sidstnævnte er topmodellen med stærkere processor. Processoren i Zenfone 5Z er den nye Qualcomm Snapdragon 845, der også driver Samsungs nye Galaxy S9-modeller, mens lillebror Zenfone 5 er den første tilgængelige smartphone i verden, der drives af den nyeste Qualcomm Snapdragon 636 Mobile Platform.
Artiklen fortsætter efter annoncen



