Med sine lange ben og hundelignende bevægelser er den første firbenede robot kommet til Danmark. Teknologisk Institut har netop modtaget to eksemplarer af robotten Spot fra den amerikanske robotvirksomhed Boston Dynamics. Teknologisk Institut skal nu i gang med at afsøge, hvordan man kan udnytte de terrængående robotter i Danmark.
– I modsætning til de rullende robotter på hjul, som vi hidtil har set, så kan Spot med sine fire ben bevæge sig rundt på steder, hvor andre robotter ikke kan komme. Spot kan for eksempel bevæge sig rundt på meget ujævnt terræn, gå på trapper og begive sig ind i små rum, fortæller centerchef ved Teknologisk Institut, Kurt Nielsen.
Blandt de første praktiske tests af den firbenede robot vil Teknologisk Institut afsøge, om robotten kan være med til at hjælpe det danske beredskab med en hurtigere, mere grundig og mere sikker indsats, efter en brand er blevet slukket i en bygning.
Artiklen fortsætter efter annoncen

