Elektronik

Billeder lækket af Sonys kommende Airpods konkurrent: WF-1000XM4

Billeder lækket af Sonys kommende Airpods konkurrent - WF-1000XM4
Foto: Sony

Der er blevet lækket en række billede af Sonys kommende Airpods konkurrent: WF-1000XM4.

Billederne stammer fra The Walkman Blog, hvor det kommende sæt true wireless øretelefoner fra Sony, er blevet fotograferet fra flere sider.

Sony WF-1000XM4 byder på et nyt design, der adskiller sig væsentligt fra forgængeren WF-1000XM3. Sony har desuden også reduceret størrelsen en smule. De har nemlig ikke længere den karakteristiske flade og aflange form. Designmæssigt rykker de dermed tættere på konkurrenter som Galaxy Buds Pro og Sennheiser Momentum True Wireless 2. Logoet er også blevet flyttet hen på siden, hvor det tidligere var på fronten.

Sony ser også ud til at holde fast i sin “signatur”, med farver i sort og kobber. WF-1000XM4 er derfor udført primært i sort, men der er små detaljer i kobber, som giver lidt kontrast.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Opladningsetuiet har ligeledes også fået et nyt design og det ser desuden ud til at understøtte trådløs opladning. Opladning igennem kabel skulle også være endnu hurtigere end før.

Det kan ikke vare længe, før Sony officielt præsenterer WF-1000XM4. Ifølge The Walkman Blog, lyder det til, at Sony måske afslører øretelefonerne allerede engang i juni måned, baseret på et dokument fra FCC (Federal Communications Commission).

MERE OM SAMME EMNE:

Specifikationerne og den præcise lanceringsdato er endnu ukendt, men i det mindste ved vi nu, hvordan designet kommer til at se ud.


Læs også: Dårligt nyt: Manglen på PlayStation 5 vil fortsætte ind i 2022

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.