GadgetsTophistorie

Billig Google TV dongle fra Thomson

Nej, du tager ikke fejl. Den billige dongle fra Thomson ligner præcis den aflivede Chromecast med Google TV.

Da Google i efteråret lancerede sin Google TV Streamer, aflivede de samtidig den populære forgænger, Chromecast med Google TV. Men nu har virksomheden Thomason, som de fleste måske nok husker fra supermarkedernes elektronikhylder, genoplivet originalen. Naturligvis med nyt navn.

Thomson Cast 150 ligner Googles aflivede dongle på en prik. I modsætning til Google TV Streamer kan den sidde og hygge sig bag på tv’et i al anonymitet.

 

Det eneste, der adskiller sig fra originalen, er fjernbetjeningen, som tilsyneladende har en masse reklameknapper for forskellige streamingtjenester.

Udover dens udseende, skulle den kunne streame materiale i 4K med understøttelse af både Dolby Atmos og Dolby Vision. Den er drevet af en quad-core Cortex A35-processor, et Mali-G31 GPU, 2 GB RAM og 8 GB intern lagerplads.

 

Det er uklart, hvad Thomson Cast 150 vil koste, eller hvornår den kommer i handlen. Men Thomson er ikke just kendt som et mærke, der kan findes øverst på hylderne, så forvent en pris på under 4-500 kroner.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.