Underholdning

Allente klar med Google TV streaming-dongle

Med Allente Streaming Hub er der nem og hurtig adgang til både tv-kanaler og streamingtjenester – det hele samlet ét sted.

Allente

Den nordiske tv-distributør Allente lancerer nu sin Streaming Hub – en Google TV-streaming-dongle med Chromecast og Bluetooth. Allentes egen app er allerede installeret på enheden – sammen med de fleste andre streamingtjenesters.

Brugeren får adgang til både traditionelle flow-kanaler og streamingtjenester loves det. Donglen leveres med en stemmestyret fjernbetjening. Den skal gøre det nemt at ’tale med Google’ for at finde film, streame apps, afspille musik, styre tv-apparatet m.m.

Allente Streaming Hub er den perfekte teknologi til dem, der ønsker hurtig og nem adgang til deres TV-udvalg. Frem for alt tror vi, at den bliver populær – både for vores voksende antal streamingkunder og for de kunder, der ønsker at tilføje en TV-løsning til den eksisterende løsning, for eksempel i sommerhuset,” siger Mahmoud Mustapha, kommerciel direktør hos Allente.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Først i Europa

Allente er først i EMEA til at lancere en skræddersyet operatør-streaming-dongle med Google TV. 

MERE OM SAMME EMNE:

”Google TV’s interface giver operatører fordelen af Googles allerbedste funktioner i sin klasse, samtidig med at operatørens investeringer og tiden man bruger på at gå fra idé til produkt reduceres. Vi ønsker Allente, som en af vores første operatørpartnere globalt, tillykke med lanceringen af deres nye Google TV-enhed,” siger Amanda Short, Director, Global TV Platform Partnerships, Google.

Donglen koster 576 kroner og lanceres samtidigt i Sverige og Norge og senere også i Finland. Flere informationer hos Allente.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.