I slutningen af maj – lige i tide til en, forhåbentlig, solrig sommer – sender Bose sine Frames-wearables i butikkerne herhjemme. Brillerne er en spøjs kombination af solbriller, trådløse hovedtelefoner og indbygget stemmestyring af digitale assistenter. De fungerer som og ligner klassiske solbriller – indtil du tænder dem. Så er du tilkoblet din mobil, dine kontakter og internettet med alt dets lydbaserede indhold.
Nul propper
En mikroskopisk, papirtynd akustisk konstruktion er placeret i hver brillestang – i stedet for i en øreprop eller et medfølgende element – for at levere diskret lyd til brugeren – og ingen andre. Til touch- og stemmestyring er en ultralille mikrofon og multifunktionsknap indlejret i højre brillestang og muliggør funktionerne tænd/sluk og pardannelse, Siri og Google Assistant, opkald og kommandoer, eller til at pause og springe musiknumre over.
Audio Augmented Reality
Via den medfølgende Bose Connect-app gives der adgang til Boses Audio Augmented Reality-platform. En ny lydbaseret Augmented Reality-teknologi som Bose nu introducerer. I modsætning til andre AR-briller ændrer Bose AR ikke, hvad du ser. I stedet ved den, hvor du er, og hvad du står overfor ved hjælp af en 9-akset head motion sensor og GPS fra din iOS- eller Android-enhed – og tilføjer automatisk et lag lyd, der forbinder tiden og stedet med uendelige muligheder for rejse, læring, underholdning, spil og meget mere.
Artiklen fortsætter efter annoncen

