Elektronik

Brandudsalg i døende Fona-butikker

“Tøm butikken. Hvor længe tør du vente?” Sådan har Fona skudt et udsalg i gang, der skal tømme varelagrene i de 56 butikker, som butikskæde lukker i den kommende tid. Og der er grobund for at gøre et kup som forbruger.

Over de næste fem uger sænkes prisen på varerne i butikkerne hver uge med 10 procent, så nedsættelserne i uge 20 er på voldsomme 70 procent. Hvis der er varer tilbage på hylderne til den tid. Den 21. maj er det slut; der drejer butikkerne nøglerne om.

Samtidig har norske Elkjøp Nordic meddelt, at de overtager ti Fona-butikker og fører dem videre under Elgiganten-navnet. Det er godt nyt for de medarbejdere, der står i de aktuelle Fona-butikker, idet de er blevet tilbudt videre ansættelse i Elgiganten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

“Fona har eksisteret siden 1926. Vi er glade for at kunne videreføre flere af Fonas flagskibsbutikker, og ikke mindst at vi kan tilbyde deres dygtige medarbejdere videre ansættelse,” fortæller Jaan Ivar Semlitsch, der er koncernchef i Elkjøp Nordic, i en pressemeddelelse.

MERE OM SAMME EMNE:

De ti Fona-butikker, der føres videre som Elgiganten er:

Aalborg
Aarhus (Strøget)
Frederiksberg
Hørsholm
København (Fisketorvet)
København (Nørreport)
København (Strøget)
København (Trianglen)
Lyngby
Rødovre

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER: