×
Gaming

Call Of Duty Mobile slår alle rekorder: 100 milioner downloads på en uge

Call Of Duty Mobile har overhalet Mario Kart Tour som det mest downloadede spil til mobile enheder. Mere end 100 mio. har hentet spillet den første uge.

Call Of Duty Mobile blev udgivet til iOS- og Android-enheder i sidste uge og spillet har haft en temmelig god uge. Ifølge data fra Sensor Tower er spillet blevet downloadet mere end 100 millioner gange indtil nu – og overhalede dermed Mario Kart Tour der for nyligt satte rekord med 90 millioner downloads på en uge.

Til sammenligning blev ellers så populære PUBG Mobile ”blot” hentet 28 millioner gange den første uge – og Fortnite 22,5 millioner gange. Sidstnævnte var dog kun tilgængelig på iOS.

Apropos styresystemer, så blev Call Of Duty Mobile hentet 56,9 millioner gange fra en iOS-enhed og 45,3 millioner gange fra en Android. Ifølge Sensor Tower er spillet hentet flest gange fra USA (17,3 mio.), men også i Indien (13,7 mio.) og Brasilien (7,1 mio.) er spillet populært.

Spillet kan hentes via både Google Play og Apple Store. Det er gratis at hente, men der er naturligvis rig mulighed for at tilkøbe ekstraudstyr, der kan give en fordel i forhold til modstanderne.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.