CATL afslører LFP-batteri med 1.000 km rækkevidde

Nyt LFP-batteri kører op til 1.000 kilometer og kan på ti minutter lades med knapt 600 kilometer mere.

De billige LFP-batterier giver typisk elbilerne kortere rækkevidde end deres NMC-fætre. Men det vil CATL lave om på. Shenxing Plus er et lithiumjernfosfat (LFP) batteri med en rækkevidde på mere end 1.000 kilometer på en enkelt opladning. Batteriet er netop blevet præsenteret på bilmessen i Shanghai.

– Shenxing Plus er verdens første LFP-batteri, der kan prale af en sådan rækkevidde, siger Chief Technology Officer Gao Huan fra CATL ifølge Reuters.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

En rækkevidde på op til 1.000 kilometer er en væsentlig forbedring i forhold til den seneste generation af Shenxing-batteriet. Det blev lanceret i august sidste år med en rækkevidde på 700 kilometer.

CATL fortæller også, at det nye Shenxing Plus LFP-batteri kan lades markant hurtigere end forgængeren. På bare ti minutter kan der fyldes knapt 600 kilometer på batteriet, hævder de.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Fire forskellige bilmodeller er bestykket med den første generation af Shenxing-batteriet. Men det vil være at finde i mere end 50 modeller inden årets udgang, lovede CATL ved præsentationen. Den nye generation vil være direkte kompatibel med disse modeller.

Ud over at være billigere har LFP-batterier også den fordel, at de er mere skånsomme mod miljøet end de mere udbredte NMC-batterier.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Den kortere rækkevidde har dog hidtil betydet, at LFP-batterier primært er at finde i elbiler med kortere rækkevidde, såsom indstigningsmodellen af Tesla Model 3 og Model Y. Mens Long Tange udgaverne er bestykket med NMC-batterier.

Læs mere: CATL vil dumpe prisen på elbilbatterier.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.