×
ElbilerTophistorie

Circle K vil udleje elbiler

I Sverige er Circle K ikke tilfredse med kun at tilbyde opladning af elbiler. De vil også udleje elbiler til kunderne.

Det er ikke nok for Circle K at sætte strøm til elbiler. I Sverige er kæden også begyndt at udleje elbiler til kunderne. Der er tirsdag blevet sat godt 100 elbiler ud på stationerne. Det er modellerne Peugeot 208, Peugeot 2008, Citroen C4 og Volvo XC 40.

Prisen for at leje en Volvo XC 40 er 899 SEK pr. dag, svarende til 631 kroner. Det inkluderer 100 kilometers kørsel. Circle K garanterer, at bilerne er mindst 80 procent opladet, når du afhenter dem.

Men det stopper ikke der. På sigt skal det endda være muligt at leje bilerne på månedsbasis til en fordelagtig pris, loves det.

– Vi ser, at bilejerskabet formentlig vil falde i fremtiden, og med vores løsning med udlejning af elbiler tror vi på, at vi kan bidrage til den cirkulære økonomi og dermed reducere udledningen – og kundernes udgifter. At tilbyde månedlig leje på elbiler betyder også, at vores kunder i fred og ro kan teste, hvordan det fungerer, siger Håkan Tiger, kategorichef biludlejning hos Circle K.

Den første runde elbiler skal ses som et pilotprojekt. Men Circle K har en klar ambition om at udvikle udbuddet og øge antallet af biler i de kommende år i takt med, at interessen stiger, og udbygningen af ​​ladestandere når større dele af Sverige.

I Sverige udlejer tankstationskæden i forvejen biler, så det er ikke nogen stor omvæltning at sætte elbiler på menuen. Der er uvist om den danske afdeling af Circle K går i lignende tanker, men vi har rakt ud til dem for at høre. Vi opdaterer artiklen, når vi får svar.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.