Danmark kan igen pudse klimagloriens fjer. I årets udgave af Climate Change Performance Index (CCPI) indtager vi samme placering som sidste år: nummer fire i verden. Og fordi ingen landes klimaindsats er stærk nok til at fortjene en “meget høj” samlet rating, står plads 1, 2 og 3 fortsat tomme.
Dermed er Danmark – igen – det højest rangerede land i hele undersøgelsen, der dækker 63 lande og EU og tilsammen repræsenterer over 90 procent af verdens udledninger. Norge er at finde på en 11. plads, mens Sverige er faldet to pladser til nummer 13.
ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN Ifølge CCPI får Danmark meget høje karakterer for vedvarende energi og høje karakterer for klimapolitik og udledninger. Rapportens eksperter fremhæver blandt andet:
- Den stærke udbygning af offshore-vind i Nordsøen og Østersøen.
- Den rekordhurtige udrulning af varmepumper, som nævnes eksplicit som et positivt eksempel.
- At Danmark aktivt driver den internationale klimaindsats gennem alliancer som Beyond Oil and Gas Alliance.
Rapporten understreger også, at Danmark ligger på sporet af 70-procentmålet i 2030, ifølge Klimarådets beregninger. Ikke mindst på grund af elbilernes store succes.
Det her betyder noget i hverdagen
At Danmark ligger i absolut top, handler ikke kun om politik og paragraffer – det slår også igennem hos danskerne.
ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN - Elnet og varmeforsyning bliver hurtigere grønnere.
- Varmepumper og elbiler bliver i stigende grad standardvalg.
- Vindudbygningen betyder langsigtet lavere strømpriser og mindre afhængighed af globale energikriser.
Samtidig bliver Danmarks position som klimafrontløber brugt internationalt – alt fra CO2-afgifter til energiøer bliver fulgt tæt af andre lande.
EU halter efter – Danmark trækker læsset
CCPI-rapporten viser, at EU samlet falder til en 20. plads, mens otte EU-lande hører til blandt højdespringerne – herunder Danmark og Luxembourg. Ingen EU-lande er blandt de dårligste, men mange kæmper med at implementere egne planer.
ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN USA, Rusland, Iran og Saudi-Arabien ligger helt i bunden af ranglisten. Hele listen kan ses herunder:
ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN