×
Elbiler

De bedst sælgende elbiler i Danmark

Tesla Model 3 er med stor margen den mest populære elbil herhjemme. Den har solgt mere end tre gange så meget som nummer to på listen.

Teslas Model 3 er en bragende succes. Ikke alene vandt den forleden prisen som Årets Bil 2020 i Danmark, den sælger også markant bedre end nogen anden elbil på det danske marked. Faktisk er der solgt mere end tre gange så mange af Teslaen, sammenlignet med nummer to på listen, Hyundai Ioniq. Det viser tal fra De Danske Bilimportører.

Selv om elbiler stadig udgør en forsvindende lille del af bilsalget i Danmark (2,2 procent i 2019 hidtil), har Model 3 gjort en forskel. Mere end hver tredje elbil der er kørt ud fra forhandlere i år, er en Model 3. I årets første ti måneder blev der solgt 4.241 elbiler – de 1.793 af dem var Model 3.

Den næstmest solgte elbil er Hyundai Ioniq, der er solgt i bare 530 eksemplarer, mens BMW har leveret 425 i3’eren til danskerne i perioden 1. janaur til 31. oktober. Her er listen:

#ModelEksemplarer
1.Tesla Model 31.793
2.Hyundai Ioniq530
3.BMW i3425
4.Renault Zoe410
5.Nissan Leaf262

Selv om Tesla sælger overvældende – set som elbil – er der stadig langt op til danskernes favoritbil i årets første ti måneder, Nissan Qashqai, der er blevet solgt i 6.283 eksemplarer, hvilket svarer til 3,3 procent af det samlede bilsalg i perioden. Citroen C3 ligger lige i hælene med 6.250 solgte eksemplarer.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.