Efter nogle års fravær gør Nissan Micra comeback – og det med strøm på ledningerne. Den nye generation bliver nemlig 100 procent elektrisk og er udviklet på den fælles AmpR-platform, som Nissan deler med alliancepartneren Renault. Det betyder, at Micra i praksis er søstermodel til den nye Renault 5 E-Tech, men med eget design, egen karakter og et klart fokus på europæiske storbykunder.
Micra får premiere i Danmark i slutningen af 2025, hvor den skal konkurrere i det populære B-segment for små elbiler.
Køberne får mulighed for at vælge mellem to batteristørrelser: 40 og 52 kWh. Det store batteri leverer op til 408 kilometers rækkevidde på en opladning, mens det mindre batteri giver cirka 310 kilometer. Begge versioner kan lynoplades, hvor det største batteri understøtter op til 100 kW DC og dermed kan lade fra 15 til 80 procent på omkring en halv time.
Artiklen fortsætter efter annoncen



