Det føles efterhånden som et fast indslag ved mørkekørsel: En moderne SUV kommer imod dig, og kabinen bliver et øjeblik fyldt med et iskoldt, hvidt lys, der minder mere om en projektør end om almindeligt nærlys.
Den oplagte forklaring er, at modkørende har glemt at slå det lange lys fra. Men ofte er der faktisk tale om helt lovlige og korrekt indstillede forlygter. Problemet er, at billygter har udviklet sig markant hurtigere end vores øjne.
Fra gulligt lys til skarpe LED-stråler
Ældre halogenlygter gav et varmt og relativt blødt lys. De oplyste ikke vejen særlig langt frem, brugte meget energi og udviklede masser af varme. Til gengæld var lyset sjældent voldsomt generende for modkørende.
Moderne LED-lygter er nærmest det stik modsatte. De er mere energieffektive, holder længere og kan levere langt mere lys fra en meget mindre lyskilde.
Den kompakte teknologi har samtidig gjort det muligt for bildesignere at skabe ekstremt smalle lygter og mere markante fronter. Men når meget lys koncentreres på et lille område, bliver kontrasten også kraftigere.
Samtidig er farven ændret. Hvor halogenlys typisk var gulligt, bruger nutidens biler ofte et koldere, blåhvidt lys, der minder om dagslys. Det kan hjælpe føreren med at se detaljer og vejafmærkninger, men opleves også mere skarpt og ubehageligt af andre trafikanter. Især når det regner, vejen er mørk, eller forruden ikke er helt ren.
SUV’en rammer dig lige i øjnene
Bilernes voksende størrelse gør ikke problemet mindre. På en høj SUV, varebil eller pickup sidder billygterne højere end på en traditionel personbil. Selvom lygterne peger korrekt ned mod vejen, kan de derfor stadig ramme direkte ind gennem forruden på en lavere bil.
Det bliver særligt tydeligt ved bakker, bump og ujævne veje, hvor lyskeglen kortvarigt løftes. Resultatet kan ligne et blink med langt lys, selvom føreren ikke har gjort noget forkert.
Bilproducenterne kan justere lygternes hældning, men der er grænser for, hvor langt ned de kan pege, uden at føreren samtidig mister værdifuldt udsyn.
De intelligente billygter rammer ikke altid rigtigt
Den tekniske løsning skulle være matrixlys og andre adaptive lygtesystemer. Her bruger bilen kameraer og software til at registrere modkørende og skære små dele ud af lyskeglen. Føreren kan dermed i princippet beholde et kraftigt lys på resten af vejen uden at blænde andre.
Når systemet fungerer, er det imponerende. Men teknologien er ikke fejlfri. Kameraet kan overse en cyklist, fejlfortolke en refleks eller reagere for sent, når en bil dukker op over en bakketop. Selv en meget kort forsinkelse er nok til, at en modkørende bliver ramt af det fulde lys.
Ingeniører fra Skoda peger netop på objektgenkendelse og forsinkelser i systemet som mulige årsager til, at moderne adaptive lygter alligevel kan blænde.
Bilerne skal først opdage trafikanten, forstå situationen og derefter justere de relevante LED-elementer. Det foregår hurtigt, men ikke altid hurtigt nok.
Kraftigere lys kan også redde liv
Det er dog ikke så enkelt, at kraftige LED-billygter bare er en dårlig udvikling. En undersøgelse fra den amerikanske trafiksikkerhedsorganisation IIHS viste, at biler med de bedst vurderede forlygter var involveret i 19 procent færre ulykker om natten. Antallet af fodgængerulykker var 23 procent lavere.
Godt lys gør det lettere at opdage mennesker, dyr, tabte genstande og vejens forløb tidligere. På mørke landeveje kan forskellen mellem en god og en dårlig forlygte være afgørende. Problemet er derfor ikke nødvendigvis, at der er for meget lys. Det handler i højere grad om, hvor præcist lyset styres, hvor højt lygterne sidder, og hvor hurtigt bilens systemer reagerer.
Dyrt når teknikken går i stykker
De avancerede billygter har også en anden bagside. På en ældre bil kunne en defekt pære ofte udskiftes på få minutter og til en begrænset pris. I en moderne LED-forlygte er lyskilder, køling, elektronik og styring typisk samlet i én enhed.
Går en del af systemet i stykker, kan hele forlygten derfor skulle udskiftes.
LED-lygter er samtidig mere følsomme over for forkert indstilling. Selv en lille skævhed efter en skade, reparation eller udskiftning kan sende det kraftige lys højere op end beregnet. Det betyder, at den lygte, der opleves som ulovligt langt lys, i virkeligheden kan være et nærlys, der blot står en smule forkert.
Bedre for føreren – værre for alle andre
Moderne billygter er uden tvivl bedre til deres vigtigste opgave: at oplyse vejen foran bilen. Men udviklingen har også skabt et paradoks. Jo bedre føreren kan se, desto større er risikoen for, at andre trafikanter bliver generet.
Matrixlys, kameraer og software kan på sigt mindske problemet, men teknologien er endnu ikke perfekt. Indtil da er mørkekørsel blevet endnu et område, hvor bilen lover at tage beslutningen for føreren – og som regel gør det glimrende.
Lige indtil den overser bilen, cyklisten eller fodgængeren i mørket.
