Der behandles alt for mange personoplysninger i forbindelse med det digitale kørekort. Det slår Datatilsynet nu fast. Digitaliseringsstyrelsen gemmer nemlig data om samtlige danskere med kørekort – ikke blot dem, der har valgt et digitalt af slagsen. Det er ikke lovligt, ifølge GDPR-lovgivningen.
Omkring 1,7 millioner danskere har valgt at få et digitalt kørekort. Men der er 2,2 millioner, der ikke har ønsket det. Alligevel gemmer Digitaliseringsstyrelsen altså data på disse mere end to millioner danskere.
Det er i direkte strid med princippet om dataminimering. Dataminimering handler grundlæggende om, at man som dataansvarlig ikke må behandle personoplysninger, man ikke har brug for. Som borger skal man kunne stole på, at myndigheder og virksomheder ikke indsamler og opbevarer ens personoplysninger, hvis de ikke har en god grund.
Artiklen fortsætter efter annoncen

