Elektronik

DJI Air 2S lanceret med 5K-kamera

Efterfølgeren til den populære Mavic Air 2 med har fået 1-tommer billedsensor med mulighed for at skyde 5K-video.

DJI Air 2S

Kinesiske DJI har i dag løftet sløret for DJI Air 2S, der er en toptunet efterfølger til Mavic Air 2. Den største nyhed er, at dronens kamera nu er baseret på en 1-tomme stor kamerasensor, der gør det muligt at skyde 5,4K-video med op til 30 billeder i sekundet. Samtidig kan 4K skydes med højere bitrate. Den samme sensor, der sidder i den dyrere Mavic 2 Pro.

Samtidig kan kameraet skyde billeder i en opløsning på op til 20 megapixel. Forgængeren kunne – ved hælp af digitale tryllerier – skyde i 48 megapixel, men den større sensor i Air 2S skulle gerne give bedre billeder alligevel.

En anden nyhed er de såkaldte SmartShots, der automatisk optager et par minutters video efter foruddefinerede parametre. Dronen optager simpelthen mellem fem og ti klip, mens den udfører forskellige tricks og klipper dem sammen til en enkelt film.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det meste af selve hardwaren er identisk med forgængeren, men DJI Air 2S har får et par ekstra sensorer på toppen, til at hjælpe den med at undgå kollisioner. Nu har den “øjne” på alle fire sider og det betyde, ifølge DJI, at den bedre kan undgå eksempelvis træer under høj fart. DJI kalder det for APAS (Advanced Pilot Assistance System) 4.0.

De nye funktioner går dog ud over batterilevetiden. På Mavic Air 2 var den anslået til 34 minutter, på DJI Air 2S er den nede på 31 minutter.

DJI Air 2S Fly More
Indholdet af Fly More-pakken (klik for større).

MERE OM SAMME EMNE:

DJI Air 2S er i butikkerne nu til en pris på 7.899 kr. Den fås naturligvis også i en Fly More-kombopakke med to ekstra batterier, fire ND-filtre, oplader til tre de batterier og en taske til at transportere den rundt i. Den pakke står til 10.299 kroner. Læs mere hos DJI.

iNPUT har, som et af de første medier i Danmark, fået besøg af dronen og vi er fuldt sving med at presse den til det yderste. Vores anmeldelse kommer senere på ugen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.