Det går tjept med udbygningen af ladenetværket herhjemme i disse år. I dag melder Drivkraft Danmark, at de har rundet 300 åbne offentlige lynladestationer over hele Danmark. Brancheorganisationen indeholder en række af de mindre ladeoperatører, men hverken Clever eller Tesla er med ombord.
Dog trækker store spillere som E.On, Circle K, OK og Shell op i statistikken.
– Det er en kæmpe milepæl, at vi allerede her i midten af 2024 kan markere, at vores medlemmer har rundet 300 lynladestationer – alle med fra 2 til 16 udtag – i hele Danmark, siger Gent Grinvalds, ansvarlig for e-mobilitet i Drivkraft Danmark.
Artiklen fortsætter efter annoncen

