Ionity gør det nu billigere at tanke strøm på farten – men kun for dem, der tør binde sig. Den tyske ladegigant lancerer et nyt årsabonnement, Power 365, hvor prisen falder markant til 2,20 kroner pr. kWh, mod normalt omkring 5 kroner, hvis du betaler som du lader. Til gengæld kræver Ionity, at du binder dig i et helt år – og betaler 750 kroner for abonnementet på forhånd.
Fra november stiger prisen på Power 365 til 900 kroner, så der er tale om et introtilbud, der skal lokke flere til at lade loyalt hos Ionity.
De nye årsabonnementer, Power 365 og det billigere Motion 365, fungerer som en slags “elbilernes mobilabonnementer”: du betaler en fast grundpris og får til gengæld en langt lavere pris pr. kWh.
Artiklen fortsætter efter annoncen

