Der er tryk på kablerne hos Norlys. Energi- og teleselskabet har i år opsat knap syv nye ladestik hver dag – og det kan mærkes. På bare ni måneder er 1.918 nye ladeudtag blevet føjet til landets stadig voksende ladenetværk.
For de danske elbilister betyder det én ting: Det bliver nemmere og nemmere at finde strøm på farten.
– Hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling, er det afgørende, at Danmark i højere grad kører på el end benzin og diesel. Derfor skal vi hele tiden udvide og udvikle vores tilbud, så det bliver så attraktivt som overhovedet muligt, og danskerne føler sig trygge ved at tage springet og skifte til elbil, siger Ellen Trolle, der er direktør i Norlys’ ladeforretning.
Artiklen fortsætter efter annoncen

