DRTV flytter ind hos YouSee

Alle Yousee-kunder med adgang til tv-arkivet får nu endelig adgang til DRTV via tv-boks, app og web.

Danskerne bruger i stadig højere grad streamingtjenester, når de skal underholdes, og DRTV er – ifølge en undersøgelse fra YouGov – deres foretrukne streamingtjeneste. Nu har YouSee integreret DRTV i tv-universet, så kunder med en tv-boks eller en tv-pakke ud over grundpakken har adgang til DR’s indhold via alle platforme.

– Det har været vigtigt for os, at alt det gode indhold fra DRTV integreres på vores egen platform i en samlet brugeroplevelse, så vi f.eks. kan inkludere DR’s indhold i vores anbefalinger til kunderne sammen med alt det andet indhold, som vores kunder har med i deres tv- og streamingpakke, siger Jacob Mortensen, direktør for YouSee i en pressemeddelelse.

 

DRTV bliver tilgængelig på tv, boks og app for alle tv-kunder, der har adgang til YouSee’s tv-arkiv via boks eller app. Man finder indholdet fra DR under menupunktet ’Kanaler’ på tv.yousee.dk og i YouSee TV & Film-appen. Derudover kan man på YouSee’s tv-bokse placere DRTV på den kanalplads, man ønsker, ellers ligger den på en af de sidste pladser i kanalrækkefølgen.

Fremtidens hovedindgang

DR relancerede sidste år DRTV, der er blevet genopbygget fra bunden, for at imødegå danskernes øgede streamingbehov. Her er man glad for, at tjenesten nu bliver endnu lettere tilgængelig for et stort antal danskere.

 

– Vi har fokus på, at DR’s indhold skal skabe værdi for brugerne, og vi ved, at mange danskere netop tillægger DRTV stor værdi. Samarbejdet med YouSee betyder, at vi kan tage endnu et skridt i at gøre DRTV til fremtidens hovedindgang for stærkt public service-indhold, og det er vi glade for, siger underdirektør Lars Fredenslund Høgsberg, DR Medier.

Relaterede artikler

Der er gang i Yousee-toget i disse dage; så sent som tirsdag meddelte firmaet, at de lukker op for samtlige sluser over påsken og giver kunderne 50 ekstra gratis kanaler.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.