EasyPark er blevet en umådelig populær metode til at betale for parkering. Men den gør kunderne fattigere, end hvis de lod være. Selskabet lægger nemlig 15 procent oven i den egentlige parkeringspris, som de selv skummer. Det er der ikke mange der ved og det skyldes, ifølge Forbrugerombudsmanden, at EasyPark forsøger at skjule det. Derfor har hun anmeldt dem til politiet for at have overtrådt markedsføringslovens forbud mod vildledning.
Selskabet er simpelthen ikke gode nok til at oplyse om gebyret, når man opretter sig eller bruger app’en. Den pris, der vises i selskabets parkeringsapp, inkluderer gebyret til EasyPark på 15 procent af parkeringsprisen.
– Som forbrugere skal vi naturligvis vide, hvis vi skal betale for at anvende en app, inden vi beslutter, om vi vil anvende den. Det gælder for app som for alle andre produkter. Ellers kan vi ikke varetage vores økonomiske interesser, siger Forbrugerombudsmand, Christina Toftegaard Nielsen.
Artiklen fortsætter efter annoncen

